Modstanderne til foråret er fundet

De fleste fodboldspillere er gået på vinterferie, men der er dog nogle, der fortsat nyder spillet med bolden på kunstgræsset rundt omkring.
DBU Jylland har offentliggjort puljerne for de bedste rækker i foråret, hvor områdets højest rangerende hold her i området bliver Vejens serie 1 hold. Efteråret betød nedrykning, og det betyder, at der kommer en del andre hold på Vejen Stadion i foråret. Mange af holdene har Vejen dog tidligere mødt.
Forårets første kamp er fastsat til 2. påskedag anden april, og her får Vejen besøg af Vojens BI.
Puljen består yderligere af Ammitsbøl/Egtved, Bramming B, Esbjerg IF 92, Kolding B, Ribe BK og SUB Sønderborg Inter.
Vejens andethold rykkede i modsætning til førsteholdet op og spiller nu i serie 3. Her bliver der lokalopgør mod Føvling/Stenderup. Puljen består yderligere af Andrup IF, Bramming B, Bylderup/B, Gørding/Lourup IF, Ravsted UI og Team Vest.
Ifølge planen lægger Vejen ud med en hjemmekamp mod Gørding/Lourup IF, mens Føvling/Stenderup UI samme dag får besøg af Ravsted UI.